|
|||||||||||||
|
FARVENS MAGI akrylmaleri
v/ Eva Louise Buus
Farver er forførende, skræmmende og magiske. Med farven skaber maleren dybde og perspektiv og vækker voldsomme følelser. Med farver fortælles verden på lærredet. Stemningsmættet. Som noget der genkendes eller blot fornemmes. Velkommen til et kursus med fokus på farvernes magt og magi. Et kursus der dykker ned i farvernes forunderlige verden. Et kursus om udtryk og teknikker. Om forhold mellem lys og mørke, mellem motiv og farve. Kurset er baseret på værkstedsundervisning med individuelle samtaler, teknisk vejledning, opgaver og farveøvelser. Målet er et maleri der brænder igennem. Både øvede såvel som uøvede er velkomne. På kurset arbejdes med alle former for ikke-oliebaserede typer malinger og gerne i stort format.
Eva Louise Buus (f. 1979) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 2009 og har desuden en bachelor i arkitektur. Eva Louise Buus vandt i 2009 den prestigefulde tyske kunstpris CASPAR-DAVID-FRIEDRICH-PREIS. I 2011 kunne man opleve hendes soloudstilling “Colour me blind” på Galleri Christina Wilson i København. http://www.contemporaryart.com/galleri-christina-wilson/eva-louise-buus-colour-me-blind/ Pris kr. 3.960,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi. |
|
|||||||||||
|
|
|||||||||||||