|

Landskabsmaleriet indskriver sig i en lang og interessant tradition og måske netop derfor har generen igen oplevet en renæssance.
Gennem de senere år har mange unge kunstnere taget landskabsmaleriet til sig og reformuleret dets betydning. Kunstnere med tilknytning til både den danske og internationale kunstscene.
Velkommen til et kursus i landskabsmaleri hvor både de maleriske teknikker, traditionen, og historien er omdrejningspunkter.
Vi skal ind bagved motivet og undersøge hvilke teknikker kunstnere har brugt tidligere og bruger i dag. Vi skal også kigge på genrens historie og på hvordan den tager sig ud lige nu, i vores samtid.
Alt sammen for at tilføje dit landskabsmaleri mest muligt.
Kurset indledes med en opgave, og derefter vil værkstedsundervisningen være baseret på individuelle samtaler omkring dit maleri. Der afsluttes med en fælles billedgennemgang. Derudover vi du kunne opleve en række foredrag om landskabsmaleriet og dets betydning fra renæssancen, over romantikken og frem til i dag.
Du vil blive udfordret til at gå nye veje og til at skabe selvstændige, personlige malerier. Velkommen til et par udfordrende, sjove og intense arbejdsuger.

Peter Neuchs (f. 1958) er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1986-92. Modtog i 1997 statens 3-årige arbejdslegat. Bosat i Spanien 1998-2000 og siden 2000 i São Paulo og Rio de Janeiro. Er tilknyttet Maria Lund Galleri i Paris.
Se mere:
www.marialund.com/galerie/artistes/peter_neuchs.htm
Pris kr. 5.960,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 700,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.
|