TROMPE L'ŒIL maleri der ligner
v/. Christoffer Munch Andersen

Maleriet er med sit væld af muligheder et fantastisk medie at udtrykke sig i, og på dette kursus handler det om at male så det ligner. At få glas til at ligne glas kød til at ligne kød. Det er ikke så svært som man umiddelbart skulle tro. Det handler først og fremmest om farve, form, lys og mørke. Om at se det man ser et punkt ad gangen.

Kursets udgangspunkt er det figurative maleri, og i det regi vil du blive introduceret til forskellige måder at arbejde på. Centralt står undersøgelse og eksperiment. Kurset igennem vil forskellige maleriske teknikker blive gennemgået og en eller flere opgaver vil blive stillet. Blandt andet vil der være fokus på farvens visuelle potentiale og evne til at være transparent, kold, varm med videre.

Kurset er åbent for alle uanset om du er nybegynder med lyst til at kaste dig ud i maleriet i samspil med andre, eller super øvet og sulten på udfordringer.
Der kan arbejdes med både olie- og akrylmaling på dette kursus.
Der males efter fotografi.

Christoffer Munch Andersen (f. 1979) er uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi 2001 2007. Har de seneste år kunne opleves på en række udstillinger. Blandt andet på separatudstilling ”The Basic” på Henningsen Contemporary i København og i 2010 i Brussels på The Danish Cultural Institute Benelux..
www.christoffermunch.com
Pris kr. 3.960,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 350,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.
|